Husmorafdelingen blev oprettet i 1976 og har fungeret støt og roligt siden da med nogle meget aktive og spilleglade damer. For tiden er vi 32 aktive spillere, men hilser med glæde nye medlemmer.
Husmorbadminton, som spilles i Ølstykke Badmintonhal, er for damer, uanset alder, der har en vis spilleerfaring med badminton. Der fokuseres mest på det sportslige, men også meget på det sociale.
Afdelingens spilletid er tirsdage kl. 9.00 - 12.00.
Der spilles med fast makker og rokeres med modspillere tilpasset spillerniveauet.
For at styrke det sportslige og sociale samvær i afdelingen afholdes følgende interne turneringer:
• Intern turnering (september)
• Juleturnering (december)
• Handikapturnering (februar)
• Afslutningsturnering (april)
Sæsonen afsluttes med en skovtur.
Der afholdes spillermøder ved de interne turneringer.